IKT-holdet arbejder med IT og andre teknologier som hjælpemiddel i hverdagen. Det kan fx være dikterings- eller oplæsnings app, hvis man er ordblind og har svært ved at læse. Vi går i dybden med skriftlig kommunikation, tekstbehandlingsprogrammer, skolens hjemmeside, videoredigering, interviews, og opdatering og indlæg på vores Facebookside. Holdet er ansvarligt for at lave praktikvægsbeskrivelser, hvor vi først interviewer eleven, som har været i praktik og herefter udarbejdes beskrivelsen til praktikvæggen, samt opslag med ”ugens praktikant” til skolens Facebookside.
Vi laver studie- og underviserkort til nye elever og undervisere.
Eleverne på IKT sørger for at renskrive referater fra elevrådet til skolens hjemmeside.
IKT modtager sommetider skriftlige opgaver fra andre hold, undervisere eller elevrådet.
Eleverne på holdet er desuden med til at vedligeholde elevernes skolecomputere, så de er opdaterede og koblet på elevernes skoleprinter.