Varde STU-Center skal være et rart og trygt sted at være for såvel de unge, som undervisere. Det betyder, at vi alle sammen gør os umage for at passe godt på hinanden i det daglige. Vi har nogle få regler, som er særlige vigtige, og som gælder for alle unge på STU’en. Overtrædelse af regler og retningslinjer kan føre til afbrydelse af din uddannelse eller bortvisning fra Varde STU-Center.
Der er mødepligt til undervisningen og en forventning til, at du deltager aktivt i arbejdet med dine opstillede mål i din forløbsplan.
Hvis du ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, vil din kontaktunderviser fra Varde STU-Center i samarbejde med din UU-vejleder, kontakte dig og evt. dine forældre eller værge, med henblik på justering af din forløbsplan, så den i højere grad kan støtte dig, så du kan blive fastholdt i din uddannelse.
Hvis du efter justeringen af forløbsplanen stadig ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, udsendes et varselsbrev, hvor du, dine forældre eller værge indkaldes til en samtale, hvor din UU-vejleder og kontakt-underviser fra STU’en også vil deltage. I forbindelse med denne samtale kan forløbsplanen justeres yderligere med henblik på at afhjælpe de vanskeligheder, der evt. måtte være.
Hvis du fortsat ikke deltager aktivt i ungdomsuddannelsen, og det ikke skønnes, at yderligere justeringer af forløbsplanen kan ændre din deltagelse, vil din UU-vejleder indstille til at din uddannelse afbrydes.
Rusmidler
Narkotika, doping samt andre rusmidler.
På uddannelsesinstitutionens område er det strengt forbudt at bruge, besidde, sælge og videregive narkotiske stoffer, andre rusmidler, samt dopingpræparater.
Alkohol
Det er forbudt at indtage alkohol i undervisningstiden.
Det er forbudt at møde til undervisning eller andre aktiviteter på STU i påvirket tilstand, og det påhviler enhver ansat på STU, at gribe aktivt ind, hvis en person/personer indtager rusmidler af enhver art eller optræder i rusmiddelpåvirket tilstand på STU’ens matrikler.
Ved mistanke om, at den unge er i påvirket tilstand, ved fremmøde, vil medføre midlertidig bortvisning i 14 skoledage.
Indtagelse og salg af rusmidler i skoletiden vil medføre øjeblikkelig bortvisning fra Varde STU-Center.
Vold, trusler, mobning og chikane
Der vil blive set med meget stor alvor på fysisk vold, trusler om vold, mobning eller chikane. Det gælder uanset dit funktionsniveau eller handicap, og uanset om overgrebet er målrettet en ung eller en ansat.
Hvis der er tale om en mindre alvorlig hændelse, vil din kontaktunderviser fra STU indkalde dig til en adfærdsregulerende samtale og evt. forældre eller værge for unge under 18år, hvor din UU-vejleder orienteres.
Ved vold, trusler om vold, fortsat mobning eller chikane, kan det medføre midlertidig bortvisning i 14 skoledage fra Varde STU-Center.
Hvis der er tale om særlig alvorlig fysisk vold, kan det medføre permanent eller øjebliklig bortvisning fra Varde STU-Center.
Den visiterende enhed orienteres i tilfælde af permanent eller øjeblikkelig bortvisning.
Hvis det vurderes, kan hændelsen blive politianmeldt.
For definitionsafklaring af de forskellige emner i ordensreglementet samt detaljeret handleplan i tilfælde af, at ordensreglerne overtrædes, klik på knapperne nedenfor.
Ved opstart på Varde STU-Center gennemgås ordensreglerne, værdiregelsættet og antimobbestrategien med den unge og forældre/værge, for unge unger 18 år.
Den unge eller forældre underskriver en erklæring på, at de er bekendt med ordensreglerne, værdiregelsættet og antimobbestrategien, som journaliseres i den unges sag.
Denne fornyes hvert skoleår, hvor ordensregler , værdiregelsættet og antimobbestrategi gennemgås.
Opsigelsesvarsel / tidsfrister ved bortvisning
Midlertidig bortvisning i 14 skoledage: Varde STU-Center kan opsige kontrakten på den unge, med et varsel på 1 måned til udgangen af indeværende måned.
Permanent bortvisning i 14 skoledage: Varde STU-Center kan opsige kontrakten på den unge, med et varsel på 1 måned til udgangen af indeværende måned, med mindre at den fysiske vold er af særlig grov karakter, aftales ophør med kontrakttager.
Øjeblikkelig bortvisning: Varde STU-Center kan opsige kontrakten på den unge, pr. dags dato.
Særligt for unge fra Varde Kommune:
Ved gentagne alvorlige brud på Varde STU-Centers ordensregler kan en ung, under forudsætning af tilslutning fra UU Varde og Skoleafdelingen i Varde Kommune, overføres til andet STU-tilbud, under forudsætning af at andet tilsvarende STU-tilbud, med tilsvarende transportmuligheder, vil kunne optage den unge.